Der er et væld af muligheder for at vise den kreative side frem til årets karneval. Vil du gå af dyrevejen, kan du fx. være en Bi, Bjørn, Blæksprutte, Bæver, Edderkop, Egern, Elefant, Flamingo, Flodhest, Frø, Guldfisk, Panda, Papegøje, Pingvin, Påfugl, Skildpadde, Skorpion, Slange, Snegl, Sommerfugl, Svane, Søhest, Tiger eller en Ugle.
Når en heldragt skal laves, er den nemmeste måde er at købe mønstre i en stofforretning, se indkøb eller låne nogle bøger på biblioteket. . En anden løsning er, at du tager i genbrug og finder en buksedragt eller kedeldragt. En mulighed er også at købe en malerdragt.
Heldragten kan du pynte og male, så den kommer til at blive til et dyr. Hvis du skal lave en edderkop, skal du have syet nogle flere ben, som skal sættes på dragten. Du kan bruge samme fremgangsmåde, som når du skal sy en hale.
Skal du lave en drage, kan du bruge skum til at lave takker og vinger med. Her klipper du takkerne, som sidder langs ryggen og ned over halen, i skum og limer fast med kontaktlim eller en limpistol. Vingerne kan du klippe ud i skum og varme op, så de bliver lidt bøjet. Husk at brug skum i en god tykkelse, så vingerne ikke kommer til at hænge ind til dragten. Vil du male/tegne på skum, skal du bruge sprittusser. Inspiration til at arbejde med skum, finder du her.
En anden mulighed er at bruge pladevat til takkerne. Du kan lave takker i filt og fylde ud med pladevat. Halen kan laves som en trekantet og fyldes med pladevat. Vingerne kan du klippe ud og sy fast på ryggen af dragten, så når du åbner armene op, så følger vingerne med. Få mere inspiration til vinger her. Hovedet kan laves af en kasket. Du syr et grønt betræk til, laver et forlængelse af skyggen med en ramme (ståltråd eller papmache) beklædt med grønt stof og hvide trekanter som tænder. På pulden males øjnene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du har en god ide til et kostume eller et link til en god inspirations side er du meget velkommen til at komme med forslag her.