Sider

Viser opslag med etiketten Stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stof. Vis alle opslag

fredag den 28. januar 2011

Typer af stof

Vi har snakket med stof 2000, om hvilke typer stof, der er nemme at arbejde med, når du skal lave dit kostume.


Velbora pels er nemt at arbejde med og er med forskellige dyreprint. Stoffet er kraftigt og behageligt at have på. Du behøver derfor ikke en masse ekstra tøj indenunder. Stoffet løber ikke og du behøver derfor ikke at kante det. Stoffet er oplagt at bruge til dyrekostumer.


Jersey stræk kan fås i mange forskellige farver, både i striber og ensfarvet. Stoffet skal heller ikke kantes her, efter du har klippet det.






Lagenlærred er et billigt materiale og et fornuftigt produkt. Lagenlærred er et godt stof til selvudfoldelse, hvor du kan male og tegne på stoffet. Du bestemmer selv, om der skal skrives noget på stoffet eller om der skal males et bestemt mønster.


Nervøst velour er et billigt stof, som købes i pakker. Ofte på omkring 3 meter. Det er et godt produkt, hvis man er mange, der skal bruge det samme stof. Nervøst velour er et stof, som falder pænt ned over kroppen og som ser glansfuldt ud.


Et andet stof, som giver glas, er satin foer, som også er nemt at arbejde med. 
Stoffet kan eksempelvis bruges til kjoler.



Paliet stof er ved at blive moderne og er nemt at arbejde med. Stoffet trevler ikke, så det skal ikke kantes. Stoffet er ofte lidt gennemsigtigt mellem palietterne, så det kan være en god idé at have lidt tøj på indenunder.



Organza stof kan bruges til at lave vinger med. Stoffet er meget florlet og giver et let "brus". Organza stof fåes i metermål i pakker. Fx 2, 5 meter for 49,95 kr. 






Filt er nemt at arbejde med og et tykt stof, der er varmt og behageligt. Stoffet kan bruges til at lave fødder med - se beklædningsdele. 

tirsdag den 12. oktober 2010

Velour

Stribet velour

Stribet velour er et stof i stretch som er nemt at arbejde med.

F. eks. til piratkostumer   

fredag den 24. september 2010

Dyreprint...

I forbindelse med årets karnevalstema Sexzoologisk Have er der forskellige typer af stof med dyreprint, som du kan købe i diverse stofbutikker, hvis det er i den retning, du havde tænk,t at dit kostume skulle være.


onsdag den 22. september 2010

Tyl i tre dele

Dette tylskørt bukkes i tre dele. Dette gør det muligt at få tylskørtet til at blive i forskellige længder.

4 meter
Bred tyllet ud i dets fulde brede, buk det i 3 dele – en trejdedel ned, en tredjedel op. Den tredje sektion som bøjes op syes i sammen med sømmen. Så kan man klippe den op som man vil, så f.eks den forreste del bliver kortere eller længere.
For at gøre tylskørtet mere spændende kan du sætte marabou-dun (se blog om dun) på forneden. (30 kr. pr. meter)

Tip:
I stedet for at købe flere meter dun og sy det på langs kanten er det mere økonomisk – og lige så flot – at klippe dunen i små stykker og sætte det tilfældigt på de yderste lag, enten med zig zag sting på symaskinen eller med clipsemaskine.

Tylskørt lavet ud fra en cirkel model

Der er også andre måder at lave et tylskørt på. En ide kunne evt. være at lave det efter denne runde model.

Klip 3 store cirkler (fold evt. stoffet og nøjes med at klippe en halvcirkel), og derefter en mindre cirkel i midten hvori du syr en løbegang til elastik.

Denne type skørt gør at fyldet ikke samler sig oppe i taljen – men forneden i stedet. For at opnå mere fylde forneden kan man sy en flæse på til sidst på det nederste stykke.

OBS! For hver gang man vil have en flæse skal man bruge 1 meter tyl.

  Skabelon

















 Et billede af det færdige tylskørt

onsdag den 8. september 2010

Andre måder at bruge tyl på...

Det er ikke kun til skørter tyl kan bruges. Slip fantasien løs, brug det f.eks. som vist på billedet omkring dit hoved og vupti har du en flot hovedpynt.






En kjole kan også nemt laves. Lav kjolen på samme måde som når du skal sy et tylskørt. (se blog omkring tips til at sy). Her måler du bare omkring brystet hvor stor elastikken skal være. 
For at opnå balloneffekten bukker du det nederste af kjolen op og syr den op for neden.







Følg opskriften på det runde tylskørt og tilføj bare flere lag.








Få inspiration til flere måder at bruge tyl på: Klik her

Hvordan man syr et tylskørt

Det skal du bruge:

Tyl,
Bred elastik,
Nål og tråd,

Sådan gør du:

Du syr en lang løbegang for oven i tylet,  herefter trækker du en bred elastik igennem.

Sæt en sikkerhedsnål i den ene ende af elastikken og skub den igennem (Elastikken måler du så den passer til din talje).

Tylet rynkes på elastikken, derefter syes det sammen så enderne mødes.

Og så har du et færdigt tylskørt. 

Hvis du ønsker to farver i dit skørt ligger du bare de to lag tyl sammen og syr det på samme måde.



Du kan også vælge og pifte dit tylskørt op ved at sætte palietter på forneden. Den nemmeste måde at gøre dette er ved at købe et stykke palietbånd og sy det på med zig zag sting på symaskinen (så holder det nemlig bedst).

fredag den 3. september 2010

Tylskørt - uden nål og tråd

Det skal du bruge:                                                       
Elastikbånd
Tyl
Saks til at klippe tyl
Sådan gør du
Bind elastikbåndet om livet på din model så du er sikker på at tylskørtet får den rigtige størrelse.Mål hvor langt du gerne vil have tylskørtet.
Tag elastikbåndet af.

Klip tyl i lange stimler. Strimlerne skal være lidt mere end dobbelt så lange som den ønskede færdige længde på tylskørtet.
Bind tylstrimlerne fast en efter en på elastikbåndet eller anvend topsytale metoden.
Færdig!!!












Tip:
Sæt elastikken omkring en stol mens du binder tyllet på.
Når tylskørtet er lavet kan du evt. komme det i en sort affaldssæk og vakuumpakke det i mindst et døgn. Så vil du opnå en god effekt hvor du kan forme skørtet som du vil, f. eks. kan du trække i nogle af strimlerne og gøre dem længere.


Synes du at tylskørtet fylder for meget i taljen kan du bruge en fugtig klud eller lignende samt strygejern til at flade det ud – (damp det!)