Til en hat med cylindrisk hattepuld skal du lave en hatteskygge, hvis indre udskæring passer ned over dit hovedet. Skyggens bredde bestemmer du selv, men i de fleste tilfælde vil det se bedst ud, om skyggen er nogenlunde lige bred hele vejen rundt.
For at få hatten til at passe, skal du sørge for, at udskæringen er både bred nok og lang nok. Mål efter på dit hoved.
Med et målebånd eller et stykke snor måler du omkredsen i hatteskyggens udskæring. Dette mål + et ca. 5 mm. skal du bruge til hattepuldens længde. Puldens højde bestemmer du selv.
Hvis du laver hatten af karton, skal du på oversiden af denne strimmel lave et antal flapper til fastlimning af toppen.
Skal du have en hat med kegleformet puld, er det bedst, hvis udskæringen i hatteskyggen er cirkelformet i stedet for eliptisk. det gør det nemmere at få tilpasset den kegleformede puld.

Inspiration til andre former af hatte:
Paddington hat
Hat i filt
Der er mange måder at lave en flot hårpynt på og kun fantasien sætter grænser. Til at lave djævlehorn kan du lave en meget simpel udgave, hvor du klipper to stykker pap og limer dem på en hårbøjle med en limpistol.
For at lave en glorie, skal du bruge noget tykt ståltråd, et hårbånd og noget stof eller fjer - se også tilbehør. Du former en glorie af ståltrådet og laver en "ståltrådspind", der kan holde glorien svævende. Pinden sætter du fast på hårbåndet. Du kan enten vikle ståltråden rundt om hårbåndet eller lime den fast med en limpistol. Herefter kan du sætte stof rundt om glorien eller lime nogle fjer på, som vist på billedet.
Se også hovedprydelse med skum
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du har en god ide til et kostume eller et link til en god inspirations side er du meget velkommen til at komme med forslag her.