Sider

mandag den 11. april 2011

Tape

 Tape kan bruges til at tape noget sammen med, men det kan også bruges som pynt til kostumer. I biltema kan du købe diamanttape og tape i forskellige farver.




Du kan pifte kostumet op med tape. Fx til at vikle rundt om et våben, en kongestav eller en tryllestav. Du kan bruge tape til vinger, til hatte, til sko eller på tøjet. Kun fantasien sætter grænser.

fredag den 8. april 2011

Sminke til bodypaint mm

Hvis du skal købe sminke til bodypaint, er der flere hjemmesider du kan købe det. Du kan også prøve at kontakte en kosmetologskole eller en makeupartistskole.


Salg af sminke:
www.diamondfx.dk
www.airbrush-services-almere.nl
www.makeupskolen.dk


Kontakt:
www.artofstyle.dk
www.makeupskolen.com

onsdag den 6. april 2011

Nederdel eller underskørt

Det skal du bruge:
Lagenlærred, hvis det er til underskørt. Ellers det stof, du synes om. Det må ikke være elastisk.
En lille rulle bred bukseelastik
En sikkerhedsnål

1. Du starter med et stort stykke firkantet stof. Længden skal være din benlængde plus 4 cm. Hvis du ønsker en kortere nederdel, måler du den længde, du ønsker og lægger 4 cm til. Stoffet skal være 3 x dit taljemål langt. Hvis du er 75 cm rundt om livet, skal stoffet være 225 cm. langt.









2. Alle kanterne foldes en cm om vrangen. Sy, som vist på tegningen, så der er åbent til, at elastikken kan trækkes gennem.







3. Fold skørtet og sy det sammen, men lad løbegangen være åben.




4. Prøv elastikken rundt om taljen, den må ikke være for stram, men skal være behagelig at have omkring taljen. Læg 4 cm til og klip. Sæt en sikkerhedsnål i hver ende. Den ene sætter du fast i stoffet, lige ved hullet af løbegangen. Den anden bruger du til at skubbe elastikken gennem løbegangen. Når elastikken er hele vejen gennem, binder du to stramme knuder.




Kappe

Til en kappe skal du bruge:
Kraftigt stof, 
stofkridt, 
snor, 
nål, 
kantestof til alle kanter.

Du kan bruge alt slags stof, det må bare ikke være elastisk, Kappen vil sidde pænest, hvis stoffet er meget kraftigt. 
Du starter med at måle, hvor lang din kappe skal være. Du måler fra dine skuldre og ned til anklerne, hvis det skal være en lang kappe. Skal den være kort, måler du fra dine skuldre og ned i den længde, du ønsker din kappe.


1. Når du har målt, hvor lang din kappe skal være, skal du tegne en halvcirkel på dit stof med stofkridt. Halvcirklen skal have en radius, som svarer til dit længdemål. Du kan måle den lige kant efter, da den gerne skulle være dobbelt så lang, som dit længdemål.

OBS: Det kan være nødvendigt at skulle sy flere stykker stof sammen, da det kan være svært at finde stof, der er langt nok til en lang kappe. Dette skal gøres, inden du tegner halvcirklen.


2. Efter at halvcirklen er klippet ud, skal hullet til hovedet laves. Du folder kappen sammen på midten til en kvartcirkel, så de lige kanter flugter. Fra spidsen og ind måler du 12 cm til de to kanter og bruger igen snor og stofkridt, til at tegne en kvart cirkel, Klip det lille stykke ud.





3. Sy kantebånd i halsåbningen - ca. 60 cm langt, så du får to snore, du kan binde kappen med. Du kan sy kantebånde langs hele kappen. Hvis dette ikke ønskes, kan du bukke kanten en cm og sy kanten fast. Herefter er kappen færdig og du kan pynte den, som du ønsker.


OBS: På biblioteket kan du låne en masse bøger med mønstre og inspiration til udklædning, helt gratis.

onsdag den 30. marts 2011

Våben


Skal du have lavet et sværd eller et spyd til dit kostume, er der flere måder.


Til et svær skal du bruge to lag kraftigt pap, som er skåret ud i den form dit svær skal have. Omkring de to stykker pap vikler du gaffatape i grå, så sværdet får et metaludseende. Dertil kan du bruge farvet tape, fx. rød, som du bruger ligesom billedet viser.


Et sværd kan også laves af skum, hvor du skærer et sværd ud af skummet og limer sammen. Se hvordan du arbejder med skum her.



Til et spyd skal du bruge en lang pind og spidsen kan du lave i skum og lime på.


Hvis du skal lave et skjold, kan du male en stor pap cirkel og langs kanten, klistre du gaffatape og en stribe over midten, som vist på billedet. For et håndtag, taper du et pap loop på bagsiden af skjoldet.

Guide til flere våben her.
En mulighed er også at købe legetøjsvåben på: www.speed-toys.com 



mandag den 21. marts 2011

Inspiration til en dyrisk udklædning

Familyfun er en engelsk hjemmeside, der har en hel side med udklædning til dyr. De fleste er børn, men som inspiration og udførlig guide, er siden god.

Udklædning som dyr

For eksempel er der guides til, hvordan du laver en elefantdragt, en vandmand, en giraf, en lyserød puddel og en fisker med en hundestejle.

onsdag den 16. marts 2011

En simpel overdel

En overdel kan laves simpel. Du skal bruge stof, nål, tråd (en symaskine er praktisk) og en saks. Du skal bruge tre mål. Længde fra din ene skulder til den anden, alt efter, hvor lange ærmer du ønsker. 

Længden i dit liv på den brede side og længden fra livet og op til halsen på det lodrette led. Så lægger du stoffet dobbelt og tegner de tre længder en. Alt efter, hvordan dine mål er, bliver det til en firkant-figur på stoffet.




De to "firkanter" klipper du ud, hvorefter du syr de to stykker sammen langs kanten i siderne og foroven. Husk åbning til hoved og arme. Du kan klippe en runding i halsen eller en V-hals, alt efter hvad du ønsker. Herefter kan du male på trøjen, sy knapper i eller lim fjer eller skum på. Kun fantasien sætter grænser.




Det færdige resultat kan se sådan ud:


Her kan du male på t-shirten eller påsætte skum, knapper, fjer osv.